I juli 2023 udkom science-fiction-romanen “Cinnabar One” på Kaleri Forlag i Norge. Den fik hurtigt en stor og engageret følgerskare på sociale medier og blandt bogbloggere.

I januar 2024 blev den købt af Norsk Kulturråd og er nu finalist i uddelingen af ​​Indiebogprisen 2023, som finder sted i Litteraturhuset i Oslo den 19. april.

Men først tager forfatter J. E. Bergfjord flere kasser med bøger med sig og besøger SCI-FI-CON i Randers for at begejstre danske sci-fi-elskere.

Hjemmesiden Himmelskibet.dk skrev følgende, da de anmeldte bogen sidste sommer:

Romanen giver unægteligt et mægtig indtryk. Gennem flere parallelle handlingsforløb fortæller den en troværdig historie, der omfatter en lang række karakterer – både mennesker og rumvæsener. Sproget flyder uanstrengt og effektivt, med korte, beskrivende sætninger. Bogen formidler kosmiske visioner, en udstrækning i tid og rum, der ligner umiskendeligt på dem, man kan finde i klassisk science fiction; dét mange kalder ”sense of wonder”.

Handlingen spænder over et tidsrum på knap 725000 år. Den udspiller sig dels på planeten Aldanrey i Barnards Star-systemet, næsten 6 lysår fra vår sol, dels forskellige steder på Jorden og på Mars, i fortid og nær fremtid. Forfatteren veksler smidigt mellem forskellige tidsperioder og lokationer. Hvert kapitel indledes med en angivelse af sted og tid, hvilket gør det let at følge med på hvor og hvornår vi befinder os. De forskellige dele griber ind i hinanden og bringer historien fremad mod et logisk klimaks.

Som læser finder jeg de kapitler, der omhandler Kalivenerne på Aldanrey, mest interessante. Vi bliver præsenteret for deres historie, kultur, folklore og mytologi. Jeg blev simpelthen glad for at lære disse charmerende væsener at kende og engageret i deres skæbne. Deres meget nære forhold til træer, leder mine tanker til ”the pequeninos” i Orson Scott Cards roman Speaker for the Dead (1986). Den trussel, de stilles overfor, er dog ikke en virus som i ”Speaker …”, men derimod en kosmisk katastrofe, der uvægerligt vil føre til artens og sandsynligvis hele planetens undergang.

Kalivenerne har et levevis, der i mangt og meget kan ligne på Jordens naturfolk. Alligevel har de en overraskende videnskabelig tilgang til verden. Selv en nærmest metafysisk tilstedeværelse på planeten er givet en organisk oprindelse. På trods af at de tilsyneladende ikke kender til brugen af metaller, er de til gengæld fortrolige med forskellige ”mekaniske” indretninger. De har for eksempel opfundet en ”stjernebetragter”, der består af udhulede træstammer og er forsynet med linser af bjergkrystal, ligesom en kikkert. En lille, men sjov detalje er, hvordan de lærer at benytte bladsaft fra en bestemt plante til at dæmpe dunsterne fra deres kroppe, når de ikke ønsker at indgå i forplantning/kønsakt.

På Jorden bliver der foretaget et videnskabeligt eksperiment, der involverer biologisk modificering. Rumfarten er ligeså videreudviklet fra sådan, vi kender den i dag. Kapitlerne i bogens første tredjedel virker noget fragmentariske, og gør brug af hurtige skift. De er nødvendige for at skabe præmisserne for resten af historien, men i knappeste laget. Blandt andet skulle jeg ønske, at de følelsesmæssige bånd mellem den kvindelige hovedperson og hendes ”foster”-far var blevet foldet ud i lidt større bredde.

I en grotte ved foden af vulkanen Arsia Mons på Mars, befinder der sig noget hemmeligt, der har fået navnet Cinnabar One – som jo også er romanens navn. Det blev fundet otteogtyve år tidligere og er meget fremmedartet. Det har holdt menneskerne fuldt beskæftigede i den mellemliggende periode. I år 2069 bliver en ny ekspedition udstyret for at foretage den lange rejse til den røde planet. Hvad de finder dér, og hvilken betydning det får, overlader jeg til læseren selv at finde ud af. Jeg vil kun nøjes med at forsikre, at det er vel anvendt tid, hvis man er til den her slags meningsfuld, ”hård” science fiction, med islæt af ”bløde” videnskaber som antropologi m.fl.

Mød forfatteren og køb en signeret bog hos SCI-FI-CON. Få et gratis bogmærke.